Danish Skincare // Smooth Skin Treatment

Danish Skincare sendte mig en Smooth Skin Treatment til test og anmeldelse, og det siger jeg tak for. Jeg vil nu fortælle omkring min oplevelse med produktet.




"Yderst skånsomt eksfolierer Smooth Skin Treatment din huds overflade og fjerner hudorme, bumser, talgknopper, solskader, pigmentforandringer, mindsker ar og fjerner trist hud." (Danish Skincare)
Okay, så vi har at gøre med et produkt som er en peeling, men i flydende form og som kan fjerne hudorme og bumser. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg har altid lært, at uren hud er en kombination af kost, hormoner og naturligvis hudpleje, så at ét produkt lover at gøre dette lyder da herligt - det bliver godt at prøve, tænkte jeg. 


Jeg har brugt den hver aften i 14 dage nu efter min sædvanlige rens (en face wash fra Shiseido) og derefter har jeg anvendt min face oil fra Clarins som fugt over natten. I perioden har jeg ikke anvendt mine sædvanlige eksfolieringsprodukter. 
Min første fornemmelse af produktet var, at det duftede lidt som en blanding af neglelakfjerner og en parfume, hvilket betød af jeg var lidt skeptisk over at komme det på huden. Jeg kom det på en vatrondel og fordelte produktet i ansigtet, hvilket sved lidt i starten, men intet alarmerende. 

Efter en uges tid kunne jeg tydeligt se forskel i min pande - den fremstod mere jævn og min hud var generelt mere blød i hele ansigtet. Efter den uge var gået gik min hud mere tilbage til sit "normale" stadie, og min pande er igen ujævn og min hud ligner sig selv. Jeg må sige, at jeg var imponeret over produktet i starten, og vil helt sikkert fortsætte med at bruge det - man skal jo gerne bruge et produkt i en længere periode for at kunne se resultat, selvom jeg kunne se det efter få dage. 

Se alle produkterne fra Danish Skincare her




Produktet er tilsendt til anmeldelse, men indlægget afspejler mine egne holdninger. 

Etiketter: