Kagekampen // Behind the scenes #2

Ingen tidsstraf til mig, og en af dagens bedste kager. Fabelagtigt. Jeg anvendte en Valrhona Orange chokolade, som smagte fantastisk - I skulle prøve den.

Dommerne savnede akkuratesse (er det et ord?) og jeg forstår godt hvad de mener. De ville have kagen til at stå skarpere, uden så meget fluff i kanterne. Dog står jeg stadig ved mine kager den dag i dag, og det var skisme med vilje, at den skulle være lidt rustik og krummet i det - sådan ville jeg servere den herhjemme. :)

Min køkkenvægt gad ikke virker, så måtte lige råbe SOS da tiden var startet, så jeg kunne få et nyt batteri til den. KRISE! Sådan noget stresser, når hvert sekund tæller. 



MEN, dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne ville have leveret det håndværk, som Marianne efterlyste. Der skulle have været mere pynt og mere håndværk. Jeg havde simpelthen bare ikke tiden til at tænkte det igennem inden programmet. Da jeg fik udfordringerne på mail, havde jeg ganske kort tid til at levere mine opskrifter og idéer til produktionen, og da jeg ikke var hjemme i den periode opstod min idéer i løbet af tre timer og var derfor hverken prøvet eller gennemtænkt. Det gik stærkt! 



Da jeg gik til casting på programmet havde jeg ej heller set Kagekampen - ikke et eneste afsnit. Og da jeg så pludselig stod i studiet havde jeg kun set få minutter og havde derfor ingen idé om, hvor meget pynt man skulle sørge for etc. Jeg valgte at fokusere på smagen, da det er det jeg kan. Det er muligt de ikke stod skarpt, men for severinsen da de smagte godt!
Det kan man selvfølgelig ikke smage på TV, så skulle nok have pyntet noget mere.

I aften står den på fyldte chokolader og av min arm den er tricky. Det havde jeg aldrig prøvet før. Spændende.. 




Etiketter: