Toni & Guy i Århus

Hej piger,

Jeg vil fortælle jer om den skønneste dag, jeg havde i går.

En kollega fik for noget tid siden en henvendelse fra en sød pige, som spurgte, om min kollega ikke kunne tænke sig at sidde hårmodel for Toni & Guy. Det fortalte hun så videre til mig, og jeg tilmeldte mig casting her i Århus.

Vi mødte op på Århus Tech kl 09:30 og der var nok en tyve stykker mødt op. Her efter blev vi kigget på og talt med, og til sidst var vi 7 personer som skulle shines op med klip, farve, styling, fitting & make-up. Yahu!

Vi fik ordnet hår af Franceso, Emma og Jodi fra London - de var bare dygtige. Stemningen var i top og man følte sig i über professionelle hænder. De lavede frisurer fra deres nye Lookbook.  
Der blev lagt make-up, og så tog vi afsted mod Scandic i Østergade. Her skulle showet stå om aftenen. Vi fik udleveret lækkert designertøj, som vi skulle have på - det var så fint! Nogle designs mere specielle end andre ;)


Klar til show kl. 19.00 og færdig kl ca. 21.15.
Efter endt show vrimlede det med frisører på scenen som tog billeder af alle os modeller - jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var næsten helt paparazzi agtigt! Men hold op en sjov oplevelse :)





Jeg gik hjem godt træt, med flot hår og lækre produkter i min Goodiebag.



Etiketter: , , ,