Strawberry fields...

Good evening...

Sikken et vejr, hva? Det er da for herligt.
Så snart solen stråler bare en smule, får jeg lyst til friske lækre jordbær - og jordbærgrød!
Fra den butik, hvor jeg arbejder, kan jeg høre dem som sælger frugt, grønt og blomster på strøget råbe deres tilbud ud. Igår hed tilbuddet så "3 bakker jordbær - 30 kr.". Jeg greb straks min pung og rendte over og hentede tre bakker. Nå ja, nogle af bærrene var da ikke de kønneste, men min plan var klar: der skulle koges grød.


Opskriften er som følger:

500 g jordbær
1,5 dl vand
4 spsk sukker

2 spsk Maizena
Vand

Skyl bærene grundigt og tag toppene af.
Alt efter hvordan man kan lide sin grød, kan man vælge at skære bærerne i mindre stykker eller koge bærerne hele.
Kog bærene med vand og sukker og bland Maizena-blandingen i langsomt, for at undgå klumper. Kog indtil den ønskede konsistens er opnået. Det tog 3 min for mig.

Voila - så er der grød. Server med mælk og evt. fløde, som jeg godt kan lide det med :-)

Ja, det skal forestille et fløde-hjerte. Hvis man kniber øjnene lidt sammen måske...

I den kommende uge skal jeg af sted og prøve kræfter som underviser i nogle forskellige ting, hvilket jeg glæder mig meget til. Det bliver en udfordring :-)
Mere om, hvad jeg skal og hvor jeg skal hen følger når jeg kommer hjem... ;-)
Hint: Jeg skal have grønt tøj på.

Rigtig god aften til jer. 

Etiketter: ,