Store Kagedag

Hej 


Ovenpå gårdsdagens Kapsejlads i Universitetsparken var der i dag dømt kagebagning af 1. grad!
Havde fået to bestillinger på fødselsdagskager, den ene med 25 cupcakes til også, så der var nok at gå igang med fra morgenen af :-)





Dagen startede med denne lagkage.
Den indeholder 3 lyse og 3 mørke bunde. Fyldet er appelsin/passion creme og chokolade/nougat creme. Overtrækket er fondant og kanten er flødeskum.






Næste kage blev denne lagkage, også til en fødselsdag. 3 lyse bunde og tre mørke bunde lagt sammen med hindbær creme og chokolade/nougat creme. Overtrukket med fondant.





Så skulle der laves cupcakes. Der blev bagt chokoladecupcakes, banancupcakes med chokolade stykker og alm. lyse cupcakes.

Disse er banancupcakes med chokoladestykker. Ovenpå er der cheesecream frosting med røde striber og toppet med et friskt jordbær.






Dagens sidste projekt blev disse Cookie Monster cupcakes. Jeg synes de blev så søde :)
Det er en lys cupcake med en banancupcake ovenpå. Derefter overtrukket med cheese cream frosting og så dyppet i blåfarvet kokosmel. 


God weekend :)

Etiketter: ,